Albatros Travel

Praktiske Oplysninger 

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:
Kr. 10.990,-
6 dage

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Juridisk erklæring fra arrangørerne
• Deltagere skal være i stand til at gennemføre løbets fulde distance fra start til mål indenfor tidsgrænsen på 6 timer og 30 minutter.
• Aldersgrænsen for at deltage i løbet er 16 år. Løbere under 18 år skal dog have skriftligt tilladelse fra forældre eller værge til at deltage i løbet.
• Alle deltagere skal underskrive løbets ”waiver” (en del af den officielle tilmeldingsblanket) for at kunne stille til start. Deltagere under 18 år skal have ”waiveren” underskrevet af forældre eller værge.
• Deltagernes startnummer er personlige og må ikke byttes eller videregives/sælges til andre. Forsøg på at sælge eller videregive sit startnummer medfører diskvalifikation og udelukkelse fra fremtidige løb.
• Startnumre kan ikke overføres til næste år.
• Deltagere skal til enhver tid under løbet følge instruktionerne fra løbslederne, lægestaben, frivillige medhjælpere, sikkerhedspersonale og andre ansatte af Chicago Marathon. Det samme gælder instruktioner fra brandvæsen og politi.
• Alle deltagere forventes at opføre sig professionelt og høfligt under deltagelsen i løbet. Det er bl.a. kun tilladt at bruge de opstillede toiletter langs ruten til at forrette sin nødtørft. Brud på dette og løbets andre regler medfører øjeblikkelig diskvalifikation og udelukkelse.
• Alle deltagere bliver tildelt et startnummer som skal bæres synligt på kroppens frontpart. Løbere uden det officielle startnummer vil blive nægtet adgang til starten.
• Deltageres brug af videooptagere, mobiltelefon, computer, kamera og lignende udstyr er ikke tilladt under løbet.
• Babyjoggere, rulleskøjter, cykler og andre transportmidler er ikke tilladt på ruten. Undtaget er dog officielt registrerede rullestolsdeltagere og cyklende løbsledere.
• Deltagere der kommer for sent til starten bliver diskvalificeret og får ikke lov at løbe. Efter 6,5 timer åbnes vejene for trafik og vandposterne lukkes.
• Det er ikke tilladt for deltagere der forlader ruten at genoptage løbet for hverken at få en placering på resultatlisten eller pace andre løbere.
• Personer der ikke har officielt startnummer til Chicago Marathon må ikke færdes på selve ruten. Ligeledes er det ikke tilladt at modtage hjælp fra uofficielt hold under løbet.
• Deltagere er selv ansvarlige for enhver omkostning i forbindelse med skader og/ellersygdom opstået i forbindelse med deltagelse i løbet.
• Løbsledelsen forbeholder sig retten til at udskyde, annullere eller på anden måde ændre detaljer omkring løbet.

Startnummer
Det er ikke muligt at købe startnummer til løbet alene. Albatros Travel sælger kun startnumre i sammenhæng med køb af rejsen.
Startnumre kan ikke refunderes eller overdrages til anden side. Dette gælder også i tilfælde af annullering af løbet fra arrangørens side eller annullering af egen deltagelse. Startnumre kan ikke overføres til kommende løb.

Tilmeldingsfrist
Der lukkes for tilmelding til Chicago Marathon den 3. august 2012

Løbsinformation
Starten går fra Grant Park i centrum af Chicago. Der er 4 seedede startgrupper og en åben startgruppe. For at starte i en af de seedede startgrupper skal dokumentation af ens bedste tid vedlægges registreringsformularen (dog senest 3. august!). Den åbne startgruppe er for alle der ikke løber for at konkurrere eller sætte personlig rekord. Se tidskravene for de seedede grupper her 
Rutekort for ruten i 2011 kan ses her
Ruten er opmålt i mil (1-26) dog med kilometerskilte for hver 5. kilometer.
Forplejning: Der er opsat 20 vandposter langs ruten.
Tidtagning er elektronisk. Chippen udleveres sammen med startnummeret i Chicago.

Fyldestgørende og opdateret information om løbet udsendes af arrangørerne inden afrejse.

Deltagerantal
Der er begrænset antal pladser på denne tur.
Rundrejsen gennemføres med dansk rejseleder ved minimum 10 deltagere.

Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført.
Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vores breddegrader. Det betyder, at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseledere og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt, til afrejsen finder sted.
Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel »pakke«, og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel ud- og hjemrejse er ikke muligt. Evt. ekstra arrangement er uden dansk rejseleder.

Indrejse til USA
Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejsedato.
Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok at børnene står i forældrenes pas.
ALBATROS TRAVEL SKAL BRUGE EN KOPI AF GYLDIGT PAS 14 DAGE EFTER RESERVATION.
I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU borgere. Der udfyldes blot et såkaldt “turist-kort” (I-94-W) samt toldpapirer ombord på flyet. Man kan få op til 90 dages ophold med en gyldig returbillet.
Den 12/1 2009 trådte de amerikanske myndigheders nye indrejseprogram (ESTA) i kraft. Det er obligatorisk og det er den rejsendes pligt selv at ansøge elektronisk på hjemmesiden: https://esta.cbp.dhs.gov/esta
Udfyld kun felter markeret med rød *
For en grundigere vejledning kan du læse vores information om indrejse til USA ved at klikke her

Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. For god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.

Placering i flyet
Når vi booker flybilletter, beder vi luftfartsselskabet placere rejseledsagere ved siden af hinanden i flyet og hele Albatros-gruppen samlet. Men luftfartsselskabet afgør suverænt den endelige fordeling af flysæderne. Forespørgsler med ønske om en speciel placering, fx gang- eller vinduesplads, kan fremsættes indtil 45 dage før afrejse, men vi kan af samme grund ikke garantere, at ønsket opfyldes.
Forplejning/specialkost om bord

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og fx en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer. Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen ombord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Ønsker du specialkost, fx diabetesmad eller vegetarmad, skal den bestilles senest 45 dage inden afrejse. Nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost.

Gouda Rejseforsikring
At løbe et maraton er ikke en normal aktivitet for kroppen og Albatros Travel kan derfor ikke påtage sig ansvaret for om den enkelte deltager kan gennemføre løbet eller rejsen, men i tilfælde af sygdoms-/skadeforløb vil deltageren naturligvis blive hjulpet. Er en rejseforsikring ikke tegnet, vil ekstraudgifter forbundet hermed være for deltagerens egen regning. Albatros Travel anbefaler derfor alle deltagere at være tilstrækkeligt forsikret.

Albatros Travels rejseledere
De fleste rejser er dansk ledet, hvilket i reglen betyder, at rejselederen allerede møder gruppen i lufthavnen og følger med hele vejen. Der er dog flere og flere rejser, hvor gruppen først møder den egentlige rejseleder på destinationen. Alle vores rejseledere er erfarne og veluddannede og nøje udvalgt af Albatros. Det er dog kun forholdsvist få rejseledere, der er fuldtidsprofessionelle, idet mange specialister er beskæftigede i universitetsverdenen, undervisningssektoren eller i gang med en akademisk uddannelse, der kan forenes med denne særlige beskæftigelse.

FAKTA OM LØBET
Løbsdato:
07/10 2012
Starttid: 7:30
Tidsgrænse: 6,5 timer
Temperatur: 10-25 grader
Tidstagning: D-tag
Gennemførte 2011: 35755
Terræn: Fladt
Underlag: Asfalt, beton
Premiere år: 1977
Rekorder:
M: 2:05:37 / K: 2:17:18

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00