Den 14. november 2012 vil der over feriebyen Port Douglas nord for Cairns være total solformørkelse. Ved en total solformørkelse opstår det smukke fænomen, at solens korona bliver synlig og skinner frem bag månens skygge. Så snart månen igen trækker væk fra sin direkte position foran solen og bryder koronaen, går starten til The Solar Eclipse Marathon. Løbet bliver dermed den første idrætsbegivenhed i verden med et intergalaktisk startskud!
Albatros Travel har sikret sig ret til, at alle deltagere i The Solar Eclipse Marathon får billet på første række til det spektakulære sol- og måneshow, da starten på maratonløbet går fra stranden Four Mile Beach, hvorfra der er frit skue ud over Koralhavet og både solopgangen og solformørkelsen. I bedste Adventure Marathon-stil er underlaget naturligvis varieret, og du udfordres med løb gennem regnskov, strand og by og en temperatur, der er både varm og fugtig.
I dagene op til løbet i Port Douglas vil der være mulighed for at udforske områdets to største seværdigheder: koralrevet Great Barrier Reef og Daintree-regnskoven, som begge er på UNESCO’s verdensarvsliste. Inden maratondagene i Port Douglas starter du din rejse i Sydney på denne forlængelsespakke, hvor der er både fritid, byrundtur og Operahuset på programmet. Efter et veloverstået maraton byder den sidste del af rejsen på fritid og byrundture i Alice Springs og afslappede Melbourne, og enestående naturoplevelser når vi oplever solnedgang og solopgang ved den berømte orangerøde Ayers Rock, går rundt blandt de fantastiske klippeformationer Kata Tjuta og besøger noget så eksotisk som en kamelfarm.
Dagsprogram
Dag 1-2 Afrejse fra København
Dag 3 Ankomst til Sydney
Dag 4 Sydney. Byrundtur, rundvisning i Operahuset
Dag 5 Sydney. Tid på egen hånd
Dag 6 Fly Sydney – Cairns. Bus til Port Douglas
Dag 7 Udflugt til Great Barrier Reef
Dag 8 Udflugt til Daintree regnskoven
Dag 9 Tid på egen hånd og pasta-party
Dag 10 The Solar Eclipse Marathon
Dag 11 Fridag og festmiddag
Dag 12 Bus Port Douglas – Cairns. Fly til Alice Springs. Byrundtur m. Flying Doctors og School of the Air
Dag 13 Bus Alice Springs – Kings Canyon
Dag 14 Bus Kings Canyon - Ayers Rock. Kata Tjuta, solnedgang ved Ayers Rock
Dag 15 Solopgang ved Ayers Rock. Bus til Alice Springs
Dag 16 Fly til Melbourne
Dag 17 Melbourne. Tid på egen hånd
Dag 18 Hjemrejse fra Melbourne
Dag 19 Ankomst til København
Læs udførligt dagsprogram
Praktiske Oplysninger
Prisinformation