Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Deltagerantal
Der er begrænset antal pladser på denne tur.
Rundrejsen gennemføres med dansk rejseleder ved minimum 10 deltagere.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen i en anden rækkefølge end anført.
Selve løbet arrangeres af Albatros Travel. Vi forbeholder os ret til at ændre detaljer omkring løbet, som f.eks. rute, tidtagningsudstyr, tidspunkter mm. Evt. ændringer af løbets detaljer vil naturligvis blive meldt ud til alle tilmeldte.
Vi gør endvidere opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vores breddegrader. Det betyder, at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.
Startnummer
Startnummer/tilmelding til selve løbet er inkluderet i rejsens pris.
Aldersgrænserne for at løbe The Great Wall Marathon er:
Maraton – 18 år på løbsdagen
Halvmaraton – 12 år på løbsdagen
10 KM og 5 KM - ingen aldersgrænse, men børn under 12 år skal være i følge med en voksen
Bemærk at rulleskøjter, klapvogne/babyjoggere og dyr ikke er tilladt på ruten.
Tidtagning
Tidtagning foregår elektronisk med Champion Chip, som er et chipsystem der sættes fast i snørebåndet på den ene løbesko. Det er et krav at bære en Champion Chip for at stille til start. Har man ikke en Champion Chip i forvejen skal denne købes ved bestilling af rejsen - prisen er kr. 220,-
En købt Champion Chip er personlig og kan efterfølgende bruges til andre løb der tager tid med Champion Chip.
Løbsofficials og læger
The Great Wall Marathon ledes af danske løbsofficials, som er ansvarlige for opsætningen af ruten samt tidtagningen. Ligeledes er der danske læger langs ruten og i mål til at tage sig af evt. skader o.l.
Bemærk dog at The Great Wall Marathon er et internationalt løb, hvorfor al fælles information foregår på engelsk.
Rutekort
Rutekort med fortegnelse over forplejningsposter mm., kan ses på The Great Wall Marathons engelsksprogede hjemmeside: www.great-wall-marathon.com
Provinstilslutning
Hvis du ønsker dansk provinstilslutning skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages forbehold for udsolgte afgange, og provinstilslutning kan derfor ikke garanteres.
Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel »pakke«, og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel ud- og hjemrejse er ikke muligt. Evt. ekstra arrangement er uden dansk rejseleder.
Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at man hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. For god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.
Placering i flyet
Når vi booker flybilletter, beder vi luftfartsselskabet placere rejseledsagere ved siden af hinanden i flyet og hele Albatros-gruppen samlet. Men luftfartsselskabet afgør suverænt den endelige fordeling af flysæderne. Forespørgsler med ønske om en speciel placering, fx gang- eller vinduesplads, kan fremsættes indtil 45 dage før afrejse, men vi kan af samme grund ikke garantere, at ønsket opfyldes.
Forplejning/specialkost om bord
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og fx en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer. Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen ombord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Ønsker du specialkost, fx diabetesmad eller vegetarmad, skal den bestilles senest 45 dage inden afrejse. Nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost.
Bonuspoint
Hos visse flyselskaber er det muligt at optjene bonuspoint. Eventuelle bonusaftaler er et privat anliggende
mellem den rejsende og flyselskabet. Vi beder derfor eventuelle kortholdere om at registrere deres bonuskort
i forbindelse med indcheckningen i lufthavnen. Albatros Travel påtager sig ikke ansvaret herfor, og forestår ikke
formidlingen af disse til flyselskabet. Bemærk venligst, at de fleste selskaber har andre og lavere bonussatser
for grupperejser, og enkelte selskaber ikke giver bonuspoint på grupperejser.
Gouda Rejseforsikring
Rejsende til Kina anbefales at have en forsikring.
Personer der er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, skal have et forhåndstilsagn fra forsikringsselskabet, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.
Albatros Travels rejseledere
De fleste rejser er dansk ledet, hvilket i reglen betyder, at rejselederen allerede møder gruppen i lufthavnen og følger med hele vejen. Der er dog flere og flere rejser, hvor gruppen først møder den egentlige rejseleder på destinationen. Alle vores rejseledere er erfarne og veluddannede og nøje udvalgt af Albatros. Det er dog kun forholdsvist få rejseledere, der er fuldtidsprofessionelle, idet mange specialister er beskæftigede i universitetsverdenen, undervisningssektoren eller i gang med en akademisk uddannelse, der kan forenes med denne særlige beskæftigelse.