På denne fascinerende maratonrejse til Grønland bliver løberne vidne til en storslået natur og en udfordrende rute i smukke omgivelser. Udover at løbe på selve indlandsisen kommer vi forbi gletschertunger, glasklare smeltevandssøer og imponerende bakkeskråninger, hvor der er god sandsynlighed for at se græssende moskusokser og rensdyr.
The Polar Circle Marathon i Grønland blev første gang afholdt i 2001for et rent dansk felt og er siden vokset til en international anerkendt begivenhed med løbere fra hele verden.
På grund af begrænset antal køretøjer og logistikken i området i det hele taget har løbet en grænse på 125 deltagere, så forvent ikke stemningen fra et europæisk storby løb. I stedet er The Polar Circle Marathon en kamp mellem dig og naturens øredøvende stilhed, betagende landskaber og åbne vidder.
Oktober måned er ikke den koldeste i Grønland, men vinteren er på vej og frost må derfor forventes skønt den bi-dende kulde kun mærkes i tilfælde af hård vind. Sne kan forekomme i oktober, men ikke mere end at løbet kan gennemføres i et par normale løbesko.
dagsprogram
Dag 1. København - Kangerlussuaq
Dag 2. Ruteinspektion og pastamiddag
Dag 3. The Polar Circle Marathon
Dag 4. Sejrsmiddag
Dag 5. Kangerlussuaq - København
Ved køb af tillægspakke endvidere:
Dag 5. Kangerlussuaq - Ilulissat
Dag 6. Sejltur på Isfjorden
Dag 7. Vandretur til Sermermiutsletten
Dag 8. Ilulissat - Kangerlussuaq - København
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger